Budstone kaldes også Afrikansk Jade. Det er en smuk dybgrøn ugennemsigtig kvarts, med større eller mindre hvide inklusioner, ofte i striber eller bælter. Budstone findes udelukkende i det sydlige Afrika.
Energi
Budstone er en vejleder, som dels grounder dig, men som også holder dig på din optimale vej i det tempo, som tjener dig bedst. Den styrker godt energiflow i din krop og i dine umiddelbare omgivelser. Den åbner dit hjertechakra og styrker kærligt din åndelige og menneskelige udvikling. Budstone er en utraditionel kærlighedssten, som skubber dig til at være den bedste og mest balancerede udgave af dig selv. Den klargør dig til at give og modtage kærlighed i balance med dig selv og din (fremtidige) partner.
Budstone hjælper dig med at overskue forretninger og forhandlinger, se andres agenda og være opmærksom på eventuelle behov for at træde varsomt eller være særligt lydhør ift at få processer, forretninger og forhandlinger bragt til en positiv afslutning. Den hjælper dig også til at tage mere etiske beslutninger og i det hele taget overveje dine egne valg og tankeprocesser.
Helbred
Budstone afbalancerer dine maskuline og feminine energier og styrker dine kirtler. Den beskytter mod degenerative sygdomme og kan afhjælpe ørelidelser og styrke din hørelse.
Chakra
Hjertechakra
Stjernetegn
Krebsen
Brug
Budstone er særligt velegnet til lommesten og meditation. Men den egner sig også som energisten i dit hjem, som smykkesten eller til olie.
Krystalvand
Budstone egner sig ikke til krystalvand efter den direkte metode, da den kan afgive uhensigtsmæssige stoffer i vand. Bryg derfor altid efter den indirekte metode med Budstone.
Rensning
Budstone tåler vand og kan med fordel energirenses med saltvand, havvand eller rindende vand.
Husk at krystaller er skabt af naturen og hver krystal er unik i form og farve. Ikke to krystaller i verden er ens, og du kan derfor ikke forvente at din personlige krystal ser 100% ud som på billedet. Hos Crystal Lab stræber vi efter at finde de smukkeste og mest kraftfulde krystaller, men skulle du være utilfreds med den krystal du modtager, så er du altid velkommen til at kontakte os.