Mange små røde hjerter i karneol

Energi og mentalt overskud

Kniber det med energien her i den mørke tid? Personligt synes jeg godt nok, at det er noget sværere at komme ud af sengen og komme i gang, når det er helt mørkt om morgenen. Jeg synes heller ikke rigtig jeg sprudler at kreativitet og virkelyst i samme omfang, som når lys og sommervarme går ind og vækker hele systemet indefra.

Jeg kan ikke tillade mig at grave mig ned under dynen og gå i hi, når midvintertrætheden melder sig. Så vender jeg mig mod min apotek af ”krystalvitaminer” for at komme i gang igen.

Min go-to krystal mod træthed og manglende kreativ energi er Karneolen. Alene dens smukke orange farve giver følelsen af varme og overskud. Den går også under betegnelsen Krystallernes Koffein i krystalenergiens univers, og jeg lover at den sparker gang i system

Jeg omgiver mig med Karneol i videst mulig omfang, når jeg trænger til et energiboost:

En Karneol på skrivebordet for at få aktiveret min kreativitet og have overskud til at få rykket på alt det, der ligger og venter.

Et krystalsæt med Karneoler i min vandflaske, så jeg hurtigt og nemt kan få den gode energi indenbords.

En Karneol med i badet, så jeg vågner ordentlig op, uanset om jeg kun lige har tid til det hurtige styrtebad, eller om det er mulighed for er karbad med krystaller i vandet. Det er også i mit badeværelse, at jeg har mit Energizing lys stående. Jeg ved andre måske foretrækker ro på badeværelset, men jeg bruger mit bad og mit badeværelse til at få sparket gang i dagen.

Kaneolen er den ultimative energisten, der giver overskud. Den booster dit velvære og dit energiniveau, så snart du har den i hænderne. Stenen stimulerer din kreativitet, så du bliver effektiv og idérig når du arbejder. Samtidig hjælper dig også med at formulere dig klart og tydeligt, så du kan kommunikere med styrke og overbevisning.

Kaneol er også en skøn sten rent helbredsmæssigt. Ud over at den giver energi og metalt overskud, så styrker den også dit underliv og dit sex. Den kan bruges mod menstruationssmerte og manglende sexlyst, men det er også en af de sten jeg altid ville lægge ved, hvis en klient skal have styrket sin fertilitet.

Karneolen går direkte i dit hara-chakra, som er det orange energipunkt, der sidder i dit underliv, og du kan mærke den arbejder.

Fordi der er så meget smæk på Karneolen, er det ikke en sten, jeg ville anbefale at have på sengebordet, hvis du planlægger at sove derinde. Står den på andet end søvn på de nystrøgne lagner, så er karneolen fin ?

Karneolen parrer rigtig godt med æteriske olier, som Wild Orange (Citrus Sinensis) og Ingefær, der begge stimulerer kreativitet, spontanitet og løfter din energi.

Tag den med i lommen, i badet, i dit drikkevand eller læg den på dit skrivebord. Karneolen er krystallen, der kan bringe varme og energi ind i din våde og kolde februar.