En krystaleliksir kan sætte turbo under din egen åndlige udvikling, en grundig udrensning eller hjælpe dig til at fokusere din energi i en ny retning. Du vil også kunne lære at hjælpe og heale andre gennem krystaleliksirer.
Ordet krystaleliksir bruges ofte også om det, der, i Crystal Lab kursus sammenhæng, bliver kaldet krystalvand, som er en teknik, hvor man tilfører sit almindelige drikkevand energien fra specifikke krystaller. Det er ikke det, vi gør ved dette kursus.
En ægte krystaleliksir er et ekstremt potent spirituelt værktøj, som du på dette kursus vil lære at lave helt fra bunden. Du vil lære at vælge de nødvendige krystaller i meditation, forskellige bryggemetoder, betydningen af urter og essentielle olier i krystaleliksir, hvordan man laver en eliksirvejledning, faldgruber og udfordringer og endelig hvordan man bruger forskellige eliksirer. Som en del af kurset vil du få Crystal Labs opslagsværk over energikrystaller, samt rabat på eventuelle køb i forbindelse med kurset.
Da selve brygningen tager tid, vil kurset blive afviklet over 2 lørdage med 14 dages mellemrum.
Dette kursus forudsætter at du er vant til at meditere og gør det regelmæssigt. Dette kursus forudsætter ikke dybere kendskab til og forståelse for krystaller og krystalenergi. En almindelig respekt for krystaller og krystalenergi er selvfølgelig vigtig. Men da der er tale om dybt energiarbejde, forudsætter dette kursus også at du er en erfaren lysarbejder, der er vant til at lytte til og arbejde med input fra åndelige guider. Almindelige principper for krystalbrug vil ikke blive gennemgået.
Dette er ikke et traditionelt krystalhealerkursus. Vi kommer kun meget kort til at dække healing med fysisk kontakt/berøring/krystalpålæggelse.
Kursus datoer: 27. maj og 10. juni 2020.